VIGTIGT – Varmt Arbejde
Inden alt Varmt Arbejde (VA) igangsættes har Københavns Tagdæknings forsikringsselskab krav, man som ordregiver skal følge, for at forsikringen dækker eventuelle skader.
Som udførende har vi dokumentationspligt, og kravene er ufravigelige fra forsikringsselskabernes side.
- Kontakt bygningens forsikringsselskab og fortæl, at der pågår VA i en given periode.
- Fremsend skriftlig accept til ktag@ktag.dk, hvor det fremgår, at Københavns Tagdækning er medforsikret på bygningens Storm- og brandskadeforsikring, enten i form af mail, eller i form af underskrevet VA blanket.
Tagdækkeren
Hvis ikke der er krav om brandvagt skal udførende tagdækker sikre sig – efter arbejdets afslutning – at der ikke er tilløb til brand. Herefter kan tagdækkeren forlade arbejdsstedet.
Brandvagt
Brandvagt kan hos nogle kunder/forsikringsselskaber være et krav. Denne udpeges af bygherren og er typisk en ekstern person som er til stede under hele arbejdets udførelse og i det påkrævede tidsrum efter endt varmt arbejde – men det forekommer typisk kun i de tilfælde, at kunden og dennes forsikringsselskab specifikt kræver dette.